Artikel om: Open Source og offentlige indkøb.
Af Anne Østergaard,
bestyrelsesmedlem i foreningen SSLUG.
Artiklen er blevet til på baggrund af en artikel på engelsk af Mikael Pawlo, under titlen: "Open code in public procurement", som er offentliggjort på: http://harvard.pawlo.com/newsf03.html
Hvorfor skulle nogen, der interesserer sig for brugen af open source-software bekymre sig om offentlige indkøb?
Hvorfor skulle offentlige indkøbere interessere sig for brugen af Open Source i forbindelse med licitationer og indkøb?
Offentlige indkøb kan defineres som køb af ting, ejendom og tjenesteydelser og bestilling af offentlige arbejder til brug i offentlige institutioner og køb af offentlige serviceydelser. En meget stor andel af offentlige indkøb i alle industrialiserede lande stammer fra køb af hardware, it-programmer og it-løsninger samt support og rådgivning. I de fleste lande er statslige og andre offentlige myndigheder de væsentligste indkøbere af computerprogrammer og it-løsninger i øvrigt.
I de europæiske lande er offentlige indkøb normalt reguleret i særlige regelsæt. Reguleringen er detaljeret og temmelig kompliceret. Men selv om disse regler varierer og er gennemført forskelligt fra land til land, så er de blevet til for at gøre reglerne for offentlige indkøb gennemskuelige og åbne for offentlige undersøgelser og eventuel kritik. Dette vil i hvert fald teoretisk sikre, at konkurrence er mulig og sigter mod at garantere en effektiv fordeling både hvad angår kvaliteten af indkøbene og hvor meget stat og kommuner får for pengene.
Der er for nylig fremsat et forslag til EU-regulering på området:
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige indkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter: http://europa.eu.int/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexplus!prod!CELEXnumdoc&lg=da&numdoc=500PC0275
Hensigten med direktivet er blandt andet at harmonisere reglerne i EU og dermed fremme konkurrencen i EU´s indre marked, lette adgangen til at afgive bud for små og mellemstore virksomheder og fremme elektronisk handel. Rådet er nået til politisk enighed om direktivforslaget men teksten til den fælles holdning med henblik på vedtagelse er endnu ikke færdiggjort.
Det offentlige kan regulere sine indkøb både ved lovgivning og ved at anlægge en bestemt indkøbspraksis. Det er meget almindeligt at have lovgivning, der definerer de basale regler, der gælder for alle offentlige indkøb. Lovgivningen skal definere gennemskuelige procedurer. Den offentlige myndighed, der indkøber kan i de fleste tilfælde udvikle en særlig praksis for eksempel for indkøb af computerprogrammer. Myndigheden kunne for eksempel kræve at al kildetekst, som den anvender, skal være åben og fri. (Fri er ikke nødvendigvis gratis.) Myndigheden kunne også kræve at al kildetekst skal være under GNU GPL-licensen og i hvert fald, at den baserer sig på åbne standarder af hensyn til interoperabiliteten, når flere programmer og løsninger skal arbejde sammen.
Hvis man tænker open source-kildetekst som software under GNU GPL-licensen eller andre open source-programmer, der er udgivet under open source-licenser ville det være en god idé, hvis man sagde, at alle computerprogrammer udviklet af eller til offentlige myndigheder og forvaltninger skal være Fri Software eller Open Source Software. Grunden er at det er borgerne, der betaler for udviklingen af software til det offentlige, og derfor bør softwaren være tilgængelig for andre offentlige myndigheder, der skal i gang med lignende projekter. Det er så op til myndighederne(staten) om de vil offentliggøre kildeteksten så borgerne selv vil kunne gøre brug af den.
I den forbindelse skal jeg henvise til B114 fra Folketingets Forskningsudvalg.
Forslag til folketingsbeslutning om en strategi for udbredelse af Open Source-programmel i Danmark.
Fremsat den 3. 3. 2000.
http://www.ft.dk/samling/19991/beslutningsforslag_oversigtsformat/b114.htm
De seks anbefalinger fra Forskningsudvalget
Det er i alle tilfælde afgørende vigtigt at stille krav om åbne standarder.
Men offentlige indkøb er ofte mere komplicerede end som så. Hvis en regering, for eksempel i et udviklingsland, beslutter - oftest på grund af, at de penge, der er til rådighed er knappe - at udelukke alle proprietære produkter fra at komme i betragtning ved offentlige licitationer og indkøb, risikerer de at få skabt et alvorligt kommunikationsproblem. Offentligt ansatte har brug for at kunne bruge de eksisterende de facto-standarder for digital kommunikation så som Microsofts Word, Excel, PowerPoint etc. Hvis offentlige myndigheder har stort besvær med at kommunikere med hinanden, eller det er umuligt at kommunikere og udveksle dokumenter med verden rundt omkring, vil myndigheden hurtigt blive ineffektiv, og det er ikke acceptabelt for skatteyderne, der betaler for at have regler om offentlige udbud og indkøb.
Et er at kunne modtage proprietære formater, noget andet er internt at bruge og senere returnere proprietære formater.
Så længe det offentlige bruger proprietære formater internt, og sender disse ud af huset, så er de en del af problemet, ikke af løsningen. Hvis de bruger åbne formater og kun sender åbne formater ud, så er de en del af løsningen. Det er et spørgsmål om hygiejne, når man rører ved proprietære filformater.
I dag er Microsofts word-formater gået hen og blevet de facto-standarderder, i hvert fald så længe alle anvender den samme version, som ofte er den seneste version af Microsoft Office.
Når en afdeling beslutter sig for at opgradere til en nyere udgave, så tvinges de øvrige gradvist til at gøre det samme, da kommunikationen ellers kun fungerer den ene vej. Afdelinger med ældre udgaver af programmerne kan ikke læse dokumenter fra nyere udgaver af programmerne og bliver på denne måde tvunget ind i opgraderingsspiralen.
Når myndighederne derefter sender dokumenter ud til borgerne tvinges disse også til at købe den nyeste udgave af de programmer det offentlige har valgt at bruge.
Derfor må vi som minimum kræve, at specifikationerne til formatet er åbne eller at der findes en læser til alle gængse platforme som det for eksempel gælder med browseren Netscape og Adobes Acrobat Reader.
Men når dette er sagt, betyder det på den anden side ikke, at offentlige myndigheder behøver at berede vejen alene for proprietære løsninger. Det er ikke meningen, at offentlige myndigheder skal lette vejen for hverken den ene eller den anden løsning - det være sig "gratis" eller "fri" software og det være sig "Open Source" eller "proprietære" løsninger. Det ville kunne skade software-udviklernes incitament til at udvikle ny og bedre software og hele det nationale marked for IT som helhed. På nuværende tidspunkt hvor situationen er, at markedet stort set er domineret af en enkelt softwareudbyder, ville regeringer og offentlige myndigheder kunne fremme den fri konkurrence og berede vejen for, at open source-software og åbne standarder blev en naturlig valgmulighed ved offentlige udbud og indkøb.
Det bør være et krav, at licitationsvilkårene beskriver, hvad det er, den offentlige myndighed kræver at et program skal kunne udføre, og hvad der skal kunne udføres eller køres på den hardware, myndigheden ønsker at benytte eller anskaffe.
Det er derfor vigtigt, at regeringer og offentlige myndigheder beskriver funktionen de ønsker udført og funktionaliteten i programmerne - herunder interoperabilitetskrav og aldrig omtaler et bestemt firmanavn i udbudsvilkårene, som det sker i mange tilfælde i dag. Det er ikke alene politisk ukorrekt men også lidet fremsynet af myndigheden, da en ny "killer application" kan dukke op i morgen eller i hvert fald inden for meget kort tid.
En regering bør altid vælge det bedste computerprogram og den bedste IT-løsning, der er til rådighed på et givet tidspunkt. Men "det bedste computerprogram" er ambitiøst. Jeg mener, at det skal defineres som en kombination af elementer som pris, driftsikkerhed, ydeevne, licensvilkår leveringstidspunktet og kvaliteten. Det er også vigtigt at sikre sig leverandøruafhængighed, således at den offentlige myndighed frit kan vælge en anden løsning fra et andet firma, når en IT-løsning er ved at have nået slutningen af sin "levetid". Dette gøres selvfølgelig bedst ved anvendelse af filformater og netværksprotokoller med åbne standarder.
Det ene eller det andet - eller både og. Somme tider vil resultatet af en sådan afvejning blive et computerprogram baseret på open source-kildetekst. Somme tider vil proprietære løsninger være det bedste valg. Offentlige penge bør ikke anvendes på at understøtte ineffektive alternativer.
Men husk på, at praksis omkring offentlige indkøb sædvanligvis er blevet til for at garantere en effektiv fordeling og afvejning - i relation til kvalitet og pris - når det er offentlige penge, der anvendes. Hvad sker der, hvis den offentlige myndighed sætter sit tilbud sammen, så det vil afskære alle fri software- og open source-løsninger allerede i beskrivelsen af udbudsvilkårene?
Tiden er inde til at offentlige myndigheder tager skridt til at sikre fri konkurrence.
Derfor er det på høje tid, at offentlige myndigheder ser på deres politik omkring offentlige indkøb. Denne politik skal garantere en fri konkurrence og må ikke afskære mulighederne herfor.
Når staten eller andre offentlige myndigheder indkøber desktop- produkter, kan den fri konkurrence fremmes ved, at udbyder eller køber definerer hvilke standard applikationer, det ny produkt skal være i stand til at interagere med, i stedet for at skrive tilbudsbetingelserne således, at de kun passer til et computerprogram ad gangen.
Målsætningen må klart være at lade den bedste helhedsløsning og det bedste computerprogram vinde til enhver tid! Det fremmer innovationen i samfundet bedst til gavn for os alle sammen.
Copyright © 2004 Easterbridge / Anne Østergaard