Easterbridge

Forside : Produkter : Netværk : Kontakt

Eksempler på brug af Free/Libre Open Source Software, FLOSS i Danmark, Finland, Norge og Sverige.

Af Anne Østergaard,
IT-Politisk Forening

Danmark:

Teknologirådets rapport:
Open Source Software i den digitale forvaltning fra oktober 2002. www.tekno.dk/subpage.php3?article=851&survey=1&language=dk&front=1

Opfulgt af Videnskabsministeriets konference med flere end 200 deltagere. www.oio.dk/software?o=368c32547d3cfa516139d09f3b5f58e0

Forbrugerinformationen, www.fi.dk anvender udelukkende FLOSS på sin webside.

Forbrugerinformationen er med i et fællesnordisk konsumentprojekt hvor brugere får mulighed for at downloade anerkendte FLOSS- programmer, som kan findes via de respektive forbruger- og konsumentorganisationers hjemmesider. Det skal give information og tryghed til brugerne. Projektet er finansieret af Nordisk Ministerråd, www.nordicos.org.

Folketingets EU-Oplysning, www.eu-oplysningen.dk

For mange borgere er det svært at gennemskue, hvad der foregår i EU. Derfor har Folketinget en EU-Oplysning, der kan give borgere svar på deres spørgsmål. EU-Oplysningen er en del af Folketingets EU-Sekretariat, og er hverken partisk eller politisk. Opgaven er at besvare borgernes spørgsmål om alle emner inden for EU, Hurtigt, neutralt, sagligt - og ikke mindst gratis. Motto: "Den bedste information er den, man selv beder om". Det kan man gøre ved at gå ind på den meget omfattende portal der fungerer ved hjælp af fri software. Der anvendes Apache på serveren, SQL på databasen og GNU/Linux.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole anvender FLOSS på sit interne netværk. De studerende har adgang til mail- cafe med GNU/Linux PC'er og kan vælge at benytte GNU/Linux på deres egne computere.
www.linuxlab.dk/events/2001-04-30/
www.kvl.dk/main.asp

Told- og Skattestyrelsen vælger GNU/Linux. Se mere her:

www.adapt.dk/nyheder/nyhed_271.html (Link virker ikke pt.) "Valget af en Open Source platform bevirker, at Skatteministeriet selv ejer hele løsningen, undgår licenser samtidigt med, at de bliver leverandøruafhængig." Skatteministeriets nye website er gået live. Ministeriet nævner bl.a. vigtigheden af overholdelse af åbne standarder. www.skat.dk/om_skat/

Videnskabsministeriet, www.vtu.dk og IT- og Telestyrelsen, www.oio.dk anvender GNU/Linux på websiden.

Fri digital signatur også i fri software:

Videnskabsministeriet har vedtaget at alle borgere skal have adgang til en gratis digital signatur. Det er yderligere blevet besluttet, at der skal være en version af signaturen i fri software. SSLUG* sidder med i videnskabsministeriets styregruppe- og udviklergruppe for den frie variant af den digitale signatur. OCES - digital signatur: www.signatursekretariatet.dk

* SSLUG, www.sslug.dk Verdens største Linux Bruger Gruppe: Skåne- Sjælland Linux User Group, med flere end 6000 medlemmer, herunder flere fra offentlige myndigheder, og undervisningssektoren. SSLUG har til formål at udbrede kendskab til og kundskab om brugen af styresystemet Linux.

IT-højskolen, www.it-c.dk hvor FLOSS anvendes på alle servere og er valgfrit på alle klienterne. Forskerne anvender fortrinsvis GNU/Linux.

Linux-laboratoriet, www.linuxlab.dk "Lærende Linux-værksted", der blandt andet rådgiver og hjælper studerende med installationer og anvendelse m.m.

DTU, Danmarks Tekniske Universitet har mail- caf er med GNU/Linux og flere end 1400 GNU/Linux brugere. www.dtu.dk

Niels Bohr Instituttet, www.nbi.dk Servere og forskning m.m.

Roskilde Universitetscenter, www.ruc.dk Servere og forskning m.m.

En række folkeskoler bruger FLOSS. Besøg www.gnuskole.dk som peger på en række skoler som anvender GNU/Linux.

Københavns Universitet Datalogisk Institut, DIKU. De videnskabelige medarbejdere anvender GNU/Linux på deres arbejds PC og i undervisningen. www.diku.dk

Distriktspsykiatrien i Nordjyllands Amt, www.linuxlab.dk/events/2001-04-30/

Det Konservative Folkepartis hjemmeside www.konservative.dk er lavet helt ved hjælp af GNU/Linux. Siden danner forbillede for andre nordiske politiske partiers hjemmesider. Der kan sikkert allerede findes flere eksempler.

Finland:

Er Linus Torvalds fødeland. Linus ejer varemærket LINUX opkaldt efter ham selv.

Det finske parlament har drøftet anvendelsen af fri- og åben programvara. Men der blev ikke truffet beslutning. Spørgsmålet tages sikkert op igen senere.

Finlands Udenrigsministerium, UD har lavet en rapport, der konkluderer, at FLOSS i stadig stigende grad anvendes verden over i forretningsverdenen, i undervisningssektoren og til politiske formål. Sydafrika, Brasilien og ikke mindst Indien er eksempler til efterfølgelse. Disse lande er forud for de nordiske lande i øjeblikket, men det billede kan hurtigt ændre sig.

bo/Turkku Kommune, bo Akademi. Kontaktperson Peter Lindroos fremhæver fordelene ved automatisk installation og administration. En række andre institutioner i bo har også gennem længere tid haft fine erfaringer med at anvende GNU/Linux og fri- og öppen programvara, også som kontorpakke. Det er populært at anvende Open Office som kontorprogram.
Valamo Munkekloster, www.valamo.fi/eng/welcome.html

Udviklingen i Finland går så hurtigt at der må rekrutteres softwareprogrammører fra St. Petersborg, udtaler Santeri Kannisto, Administrerende direktør i SOT, der er Linux-distributør.

Norge:

Statskonsults rapport fra marts 2001: "Kan Linux og åben programvare benyttes i forvaltningen?" www.statskonsult.no/aktuelt/presse/p20010329.htm (Link virker ikke pt.)

"Staten sa opp Microsoft-aftale", jfr. Aftenpostens netudgave. Minister Norman siger til NRK: " Vi synes at den avtalen vi hatt med Microsoft i virkeligheden har gitt Microsoft et monopol på et område hvor vi er tjent med at få konkurrance."

Teknologirådet arbeider med en rapport om "Programvarepolitik".
Teknologirådet tar tak i teknologiens konsekvenser. En ekspertgruppe vil jobbe med viktige spørsmål som demokrati, standarder, sikkerhet og konkurranse Se også www.teknologiradet.no/html/493.htm Rapporten skal være klar i april 2004.

Det mest prominente norske prosjektet er trolig www.SkoleLinux.no som også blir oversatt til Tysk.

www.linux.no/linuxbrukere.html findes en længere liste over norske Linuxbrukere.

Her nævnes et udpluk:

Alle Bergen Kommunes grundskoler, Oslo Universitet, Handelshøjskolen BI, Højskolerne i Oslo, Østfold og Agder, www.hia.no, Tv 2, Bibliotek- Systemer A/S, Fælleskjøpet Trondheim, Idéfagskolen AS- Kunstnernes hus i Oslo, Norsk Elektro Optik A/S- Kontroll av gasrørledninger i Nordsjøen, Norsk Polarinstitut, "Opera Software", "Trolltech", Star Shipping Bergen, Den Norske Turguiden.

Bemærk at FLOSS er populært i forretningsverdenen, bank, forsikring og shipping og inden for kunsten og musikken eksempelvis.

Sverige:

Förstudien om öppen programvara. www.statskontoret.se/pressrum/press/2003/press030207.htm

Statskontorets förstudie visar, att öppen programvara är ett bra alternativ för offentlig förvaltning. Opfølgningskonference 24. april 2003 i Stockholm. www.statskontoret.se/op/

Högskoleverket, www.hsv.se

Premiepensionsmyndigheten, www.ppm.nu

"MySQL", En af verdens mest populære Open Source databaser. www.mysql.com

"Gnuheter" netavis om fri programvare, www.gnuheter.com Meget benyttet nyhedskilde om FLOSS i Norden og i hele verden. Anvendes flittigt også af dansktalende brugere.

SSLUG, www.sslug.dk Skåne- Sjælland Linux User Group med flere end 6000 medlemmer, unik med sit regionale samarbejde.

SEB, www.sebank.se SE-Banken overvejer at overgå til fri programvara, som banken har anvendt i de baltiske lande, hvor FLOSS allerede er meget populært. SE-Bankens forklaring er, at Microsoft bliver for dyrt i virksomheder med mange ens brugere blandt andet på grund af licenser til alle PC'er.

I Sverige er fri programvara meget populær eksempelvis i Nordland, Umeå, Tornedalen og i syd med Malmø og Lund som baser. www.se.linux.org

Nordiske institutioner:

Nordisk Industrifond, NIF har afholdt flere væsentlige konferencer om GNU/Linux med videre. Der kan læses mere her: www.nif.no/avdelinger/oslo/it/ (Link virker ikke pt.) og www.siriusconsulting.fi/lankar

EU i Øvrigt:

Tyskland:

Foregangsland i EU.

München by har lige besluttet at gå over til GNU/Linux. Et offentligt udbud er undervejs, måske bliver det SuSE og IBM, der vinder, dvs. FLOSS på 14.000 klienter, hvoraf de 11.000 er hos politiet. Borgmester Christian Ude mener, at det vil vise vejen for andre, der er bange for at blive afhængige af en enkelt udbyder og at valget af GNU/Linux vil opmuntre til en mere fri konkurrence.

UK:

"Local authorities in Newham and Nottingham are expected to migrate more than 10,000 desktop computers from Windows to GNU/Linux. http://news.zdnet.co.uk/business/0,39020645,2135726,00.htm

Frankrig:

Frankrig har også rigtigt mange brugere af FLOSS på alle niveauer. I sær kan det fremhæves, at flere tusinde folkeskoler anvender Linux på elevernes maskiner. En række lærere samarbejder om at udvikle undervisningsprogrammer til Fri Software og GNU/Linux. Eksempel www.abuledu.org/modules/vitrine/sinformer/ (Link virker ikke pt.)

Nederlandene og UK har en egentlig Open Source politik.

Flere EU-lande vil følge efter.

DE, FR og NL har statslige "Centers of Excellence", hvor man samler og videregiver offentlige erfaringer med brugen af GNU/Linux.

Det vil være oplagt at de Nordiske lande også får oprettet sådanne videncentre, hvor man stiller allerede indvunden viden til rådighed for andre meget hurtigt.

Jeg er ikke gået ind på tekniske forklaringer om nøjagtigt hvor og hvor meget GNU/Linux anvendes de enkelte steder, men jeg kan sige, at der hvor man anvender Linux som webserver, der tænkes på Apache, verdens mest anvendte webserver, vil man i næsten alle tilfælde hurtigt overveje FLOSS- løsninger til ordbehandlings- og regneprogrammer samt programmer til grafisk arbejde og visning af billeder og gengivelse af musik og tale.

Der findes i dag GNU/Linux- programmer til:

Omkring 67% af alle verdens webservere kører Apache. Det er et bevis på, at Apache er blevet foretrukket af de fleste. Når en virksomhed først har stiftet bekendtskab med fri software, er skridtet videre til gradvis at overgå til flere frie programmer, herunder til at overveje at benytte Gnu/Linux programmer også på klienterne, ikke langt.

Der kan henvises til en liste over Open Source- og Free Software rapporter: www.chbs.dk/oss-rapporter/ og til Euro Zope, www.eurozope.org/squish/1037719312/index_html hvor der er en liste med eksempler på regeringer og myndigheder, der anvender Zope.

Artikel oversigt »